Restaurant To Søstre på Bakken er et populært spisested, book derfor bord på tlf 39 63 91 90 eller på E-mail tosostre@dahl-dk.com

Rundvisning: Livet bag kulisserne

For os er Bakken langt mere end en forlystelsespark, der ligger ude i Dyrehaven. Det er en kilde til danskernes historie, hvor man kan få et kig tilbage i tiden, og mærke det liv der var omkring Bakken og I gamle dage.

Det er en kilde til gode oplevelser, glæde, kærlighed, sommer, lys og liv.

Men Bakken er for os mest af alt vores hjem, og der hvor vi er vokset op.

For bag kulisserne bor de familier, som sørger for at alle forretningerne åbner hver dag I sæsonen, og at forlystelsesparken bliver drevet på alle leder og kanter.

Alt på Bakken, går mere eller mindre fra generation til generation, og mange familier kan fejre hundredsårs jubilæer.

Vi er 4. generation i en af de familier, og er derfor vokset op på Dyrehavsbakken.

Vores tipoldefar kom hertil med sine forældre, men rejste dog igen, for så at komme tilbage og slå sig ned som teltholder. Siden da tog vores bedstemor over, og derefter vores far.

Det er en meget speciel og anderledes måde at vokse op på, da man den ene halvdel af året lever i en forlystelsespark og den anden halvdel af året lever et “normalt” liv.

Bakkens larm, lys og liv er det bedste vi ved, og vi går højt op I at alle besøgende på Bakken såvel som Dyrehaven, får den bedste oplevelse for store og små.

Rundvisning & Foredrag

Det gamle Dyrehaven, er der hvor kongen i middelalderen havde sine jagtmarker, og som engang husede en landsby.

Den dannede rammerne om Kirsten Piil’s Kilde og Dyrehavsbakken’s spæde start. Dyrehaven er ligeledes grundelementet i mange kunstværker, eventyr, myter og fortællinger.

Vi vil gerne fortælle andre om Bakken, dens og Dyrehavens historie, fortællingerne, om de gamle gøglere og gøglernes historie, myterne og eventyrene, livet her på Bakken og hvordan det er og har været at være et Bakke-Barn.

Dette kombineret med en masse sjov og ballade som Bakken jo er kendt for, vil vi gerne tilbyde voksne såvel som børn og unge.

Alle som har lyst til at få en oplevelse og ny viden, som de ikke før har prøvet.

Vi glæder os til at tage imod, voksne, selskaber, firmaer, familier, skoleklasser, børnehaver, fødselsdage eller andre anledninger.

Alle er velkomne, og vi vil tilpasse foredrag og rundvisning efter type af gruppe, ønsker og alderen på deltagerne.

  • Bakken er for en enhver.
  • Det er dansk folkeeje.
  • Det er symbolet på glæde, grin og dansk sommer.
  • Børn er også kilden til glæde og sjov. Vores ønske er at de to “verdener” møder hinanden på en anden måde end normalt, og at børnene ser Bakkens andre sider. Hvordan ser det ud bag kulisserne.
  • Bakkens og Dyrehavens historie.
  • Sagn og eventyr der udspiller sig her, bl.a. Elverhøj fortællingen, Elver og Alfe livet i Dyrehaven.
  • Hvad er en gøgler egentlig?
  • Hvordan er gøglernes historie?

Det vil være os en stor fornøjelse at gøre alle klogere på hvad Bakken og Dyrehaven er, og give dem en oplevelse for livet.

Alt efter hvilket slags selskab I er, så har vi yderligere forskellige tilvalg til foredraget.

Fx kan I få en softice med på vejen, når I er færdige med jeres besøg hos TO SØSTRE.

Kontakt os for booking, spørgsmål eller lign